Fredag den 28. august arrangerer Kulturgruppen under Beboerforeningen igen fællesspisning og underholdning – denne gang med overskriften:
Kåre Johannesen – Løgnehistorier
Oplev Histo-stand-up med Kåre Johannesen, privatpraktiserende historiker med meget andet, og kendt fra DRs ‘Historiequizzen’.

Historien består som bekendt af historier – altså af fortællinger. Men nogle gange sejrer fortællelysten over sandheden, og hensynet til drama og spænding betyder, at forrygende eventyr træder i stedet for sandheden.
I foredraget ser vi nærmere på en række af anekdotiske eksempler, hvor historiske fortællinger har været så spændende og så fascinerende, at vi simpelthen har glemt, at de er løgnehistorier.
Vi skal hilse på en pølsesvingende Jernkansler, en kvinde der blev kronet til dronning flere år efter sin død, en topløs, sabelsvingende fyrstinde, og en række andre pragtfulde, saftige røverhistorier!
De eneste fællesnævnere for historierne er, at de er drøngode fortællinger, og at de altså desværre aldrig har fundet sted, eller i bedste fald er stærkt fordrejede.
En munter oplevelse, hvor man samtidig bliver en smule klogere på, hvad der er sket (og altså ikke sket) i fortiden.
Det er i Kølstrup Forsamlingshus, Kertinge Bygade 83, fredag 28. august.
Døren og Baren åbnes kl. 18. Vi spiser kl. 18.30, og foredraget begynder kl. 20.
Spisning og foredrag: 250 kr.
Foredrag alene: 175 kr.
Billetter købes hos Anna-Marie, gerne på sms, 4272 6932. Angiv, om du ønsker billet til både foredrag og spisning eller foredrag alene.
Når du har fået bekræftet, at der er billet til dig, får du det nummer, du skal bruge til betaling med MobilePay.
Arrangør: Kølstrup Beboerforenings Kulturgruppe.
![]()

Skriv et svar