Nyt fra sognepræsten
Så har jeg allerede været præst i Kølstrup Kirke i et halvt år, og jeg er fortsat meget glad for at være her. Sommerens bryllupper er vel overstået, og blikket er nu vendt mod det nye konfirmandhold.
Der er elektronisk tilmelding via kirkens hjemmeside, og jeg håber, at alle kommende konfirmander og deres forældre vil deltage i høstgudstjenesten søndag den 27. september kl. 12. Umiddelbart efter gudstjenesten holder vi informationsmøde for de kommende konfirmander og deres forældre i konfirmandlokalet, hvor der også vil være mulighed for at blive skrevet op manuelt. Vi glæder os til at se jer.
Nyt fra menighedsrådet
Der er ikke noget nyt om renoveringen af præstegården, vi håber på at være færdige i 2028.
Vores kirkesanger, Juliane, går på barsel den 1. november, vi ønsker hende tillykke.
Kirkekoret er kommet godt i gang efter sommerferien, der er 12 korsangere og der er plads til flere unge sangere.
Så hvis du har lyst eller kender nogle børn og unge der kunne have lyst, så kom endelig med. Du kan henvende dig til René Blomberg eller menighedsrådet.
Vigtige datoer:
Høstgudstjeneste 27. september kl 12.00 – med indskrivning af konfirmander
Spil Dansk 26. oktober kl 19.00 – koncert med kirkekoret og Kjertekoret, og selvfølgelig masser af fællessang
Alle Helgens gudstjeneste 1. november kl 16.00
Gudstjeneste 1. søndag i advent 29. november kl 12.00 – på gårdspladsen i præstegården i forbindelse med julehygge i Kølstrup Præstegård
Julekoncert 9. december kl 19.00 – Nyborg Gospelkor og Luciaoptog
Gudstjeneste 3. søndag i advent 13. december kl 12.00 – læsninger med konfirmanderne
Julegudstjeneste 24. december kl 13.30 og kl 15.00

![]()

Skriv et svar