Menighedsrådet
Vi har besluttet i menighedsrådet, at vi fremover vil sende nyhedsbreve ud 4 gange årligt. Nyhedsbrevet bliver udsendt digitalt, men vi lægger nyhedsbrevet i papirversion i våbenhuset i kirken, så kan alle, der gerne vil have et ægte papirsnyhedsbrev, tage der.
Menighedsrådsformand Mette Skou vil fremover kunne træffes på 2611 3681, bedst onsdag mellem kl 14.00-16.00
Præst
Vi kan desværre først fastansætte en ny præst, når den endelige dato for færdiggørelsen af renoveringen af præstegården er fastsat.
Da vores sogn er et lille sogn, med cirka 800 sognebørn, er den nye præstestilling på 50% af fuld tid. Det betyder selvfølgelig, at der er mange opgaver, der skal løses på en ny måde. Vi er blot glade for, at Kølstrup Kirke ikke skal være en lejlighedskirke, sådan som biskoppen varslede til nytår, at nogle fynske kirker ville blive i fremtiden. Vi er glade for, at vi stadig er en helt almindelig landsbykirke med gudstjenester hver anden søndag.
Præstegården og renoveringen
Når en fredet præstegård skal renoveres, er der mange elementer og delelementer, styrelser, instanser og myndigheder, der skal vurdere sagen.
Vi er gennem 1. fase af 4 faser i alt.
Provstiudvalget har godkendt et projekt for renoveringen.
Desværre kan vi endnu ikke løfte sløret for, hvad det går ud på, da Slots- og Kulturstyrelsen og stiftsøvrigheden skal godkende projektet, det er fase 2.
Fase 3 er ansøgning af fondsmidler. Når der foreligger en økonomisk plan, skal provstiet godkende den, og først herefter kan vi gå til fase 4, som er udarbejdelse af udbudsmateriale, få opgave i udbud og få sat skub i byggeprocessen.
Lige så snart menighedsrådet ved noget konkret, melder vi det ud.
Graver
Vi har fået opmålt kirkegården i forhold til arbejdsopgaver. Konklusionen blev, at vi brugte for mange timer, i forhold til hvad man bruger på andre kirkegårde. Det betyder, at vi har måttet sige farvel til en gravermedhjælper på 700 timer årligt.
Det kan mærkes, især når vi har fået flere opgaver, fordi vi også skal passe præstegårdshaven i denne tid, hvor der ikke er en præst. Vi har derfor købt 2 robotplæneklippere, som nu klarer en del af græsklipningen.
Men det betyder selvfølgelig, at haven, kirkegården, omgivelserne og gårdspladsen ser anderledes ud, end det plejer. Men da vi i fremtiden kun vil få færre resurser, er vi begyndt at lave planer for, hvordan vi kan mindske arbejdsbyrden. Det kommer til at betyde ændringer. Hvilke ved vi ikke præcist endnu, for vi skal tænke os grundigt om.
Vi skal vænne os til, at Danmarks vilde planter kan være lige så smukke, som dem man køber i en planteskole, og at biodiversitet og grøn omstilling nødvendigvis må betyde at vi må ændre indstilling til nogle ting.
Kirkegården
Kirken er lige som alle andre instanser forpligtet til CO2 reduktion, vi skal frem til 2030 tilstræbe en reduktion på 70%.
Derfor arbejder vi på projekter, hvor ”vild med vilje indgår”.
Vi har været på studietur til Ravnebjerg og Ribe ny Kirkegård, der virkelig er lykkedes med det.
Vi arbejder på en lille omlægning af kirkegården, hvor vi vil lave oaser med plads til fordybelse, ro og harmoni. Områder med stauder, hvor vi håber at sognet vil donere nogen af jeres yndlingsstauder, så vi kan få flere blivende blomsterbede.
Når projektet er godkendt af stiftet, melder vi en tidsplan ud.
Spejderi
Til gengæld glæder vi os meget over, at det nu igen ser ud til, at vi får en spejdergruppe i sognet.
Der er unge forældre, som kan se, hvor fantastisk gode rammer der er for spejderi i og omkring præstegården.
Hvis nogle af skulle have lyst til at være med, så kom endelig og sig det til os. Det er så sjovt at være spejder.
Vi glæder os til, at der kommer liv i vores egen gruppe igen.
![]()

Skriv et svar