Torsdag den 21. august fra kl. 17 på Sognepladsen/Legepladsen i Kølstrup
Det er igen tid for den traditionelle rundboldkamp mellem Hundslev/Kølstrup imod Ladby/Kertinge.
Mød op og deltag i kampen eller som hepper for at støtte dit lokalområde.
Vi starter grillen op, så den er klar kl. 17, så pak grillkurven, service og bestik og kom hele familien. Vi sælger øl og vand.
Kan du ikke nå spisedelen? Så duk bare op senere.
Kampen starter efter spisningen, og første slag er med det flotte vandre-vinderbat, som har hængt ved en fra sidste års vinderhold.

Husk også at tage en hjemmebagt kage med til den store kagekonkurrence, hvor der er præmie til den kage som falder bedst i dommerens smag.
Vi håber på mange kager – så vi igen kan dele vi op i en børne- og voksen- konkurrence
Efterfølgende er der forhåbentlig det store kagebord til alle – husk selv at medbringe kaffe/te.
Alle lokale kan deltage, og det kræver ikke medlemskab – så tag naboen under armen og kom til en hyggelig aften, hvor du kan møde de andre lokale.
Venlig hilsen fra Beboerforeningens bestyrelse
P.S. Arrangementet har tidligere været annonceret på en anden dato, men vi har flyttet det, da der var et sammenfald med cykelløbet Postnord Danmark Rundt. Vi vil ikke være skyld i, at cykelløbet mangler publikum…
![]()
Skriv et svar