Hej Alle,
Siden 1947 har Kølstrup haft en venskabsby fra Trädet, Sverige. Vi skiftes til at besøge hinanden og i Pinsen i år, kommer vores svenske venner til byen.
Traditionen tro vil der blive landskampe, hvor der dystes om pokaler i forskellige sportsgrene. På Rynkeby Sportsplads vil der lørdag d. 7. juni kl 14 blive fløjtet op til den evige rivaliserende landskamp i fodbold. Derefter vil der også blive dystet i rundbold og stigegolf. Så mød op på pladsen og støt de rød/hvide farver, så svensken ikke tager pokalen med sig hjem
Lørdag aften er der fest i Rynkeby Forsamlingshus, hvor der vil være en lækker buffet, kåringer og pokaloverrækkelse samt musik fra DJ Finn. Prisen for dette er 100 kr for aktive medlemmer, 200 kr for andre, børn under 16 år halv pris.
Søndag eftermiddag mødes vi og hygger i Skovhuse fra kl 15. Her vil være nogle små-aktiviteter for både børn og voksne, inden vi sætter os til bords og får helstegt pattegris med tilbehør. Prisen for dette er 50 kr for aktive medlemmer, 100 kr for andre, børn under 16 år halv pris. Drikkelse og service medbringes selv.
Skulle man have lyst til at deltage i noget af dette, så kontakt Ulrik Gervig for tilmelding på koltra1947@gmail.com eller tlf. 2389 6769.
Betaling skal ske på MobilePay 806817 med angivelse af antal deltagere og lør, søn eller lør og søn.
Tilmeldingsfrist og betaling er senest d. 18. maj
Med venlig hilsen,
Bestyrelsen
Foreningen Kølstrup/Trädet
Skriv et svar