Fredag den 23. oktober klokken 18.00 arrangerer Kulturgruppen under Kølstrup Sogns Beboerforening igen koncert og fællesspisning i Kølstrup Forsamlingshus.
Denne gang bliver koncertoplevelsen leveret af Diamonds & Rust, som spiller hjertevarm americana og rå blues med fantastiske vokaler.

Det bliver en koncertoplevelse med dyb spilleglæde, stærkt nærvær og et bagkatalog, der rammer publikum direkte i hjertet!
Diamonds & Rust leverer en stemningsfuld og intens rejse “down memory lane”, med det bedste inden for americana, blues og sjælfulde ballader – stærkt inspireret af koryfæer som Neil Young, J.J. Cale, Bob Dylan, Bonnie Raitt, The Band, Little Feat og mange flere.
I front står to markante fynske vokaler, der supplerer hinanden helt forrygende:
- Sanne Gryholt: En fantastisk, sjælfuld vokal med en varme og inderlighed, der går lige i hjertet.
- Bo Monrad: En kraftfuld og rå bluesstemme, der matcher hans fantastiske og forrygende mundharpespil.
Diamonds & Rust skaber et lydbillede drevet af medrivende rytmer, fantastiske korarrangementer, og et nærvær, der mærkes helt ned på bagerste række.
Repertoiret rækker fra det helt afdæmpede og dybt følsomme, til det tætte, gyngende groove.
Diamonds & Rust efterlader publikum med en intens og kompetent musikalsk oplevelse fra øverste hylde hver eneste gang. De har masser af koncerter i ryggen, stor erfaring fra scenen og en smittende spilleglæde, der gør indtryk og skaber en uforglemmelig koncertoplevelse.
Inden koncerten spiser vi sammen lækker mad, som Marianne og Co. står for.
Billetter koster 250 kr. for mad og koncert. Beboerforeningen sælger drikkevarer.
Billetter kan købes hos Anna-Marie på tlf 4272 6932, gerne på sms.
Når du får bekræftet, at der er en billet til dig, får du nummer til betaling (MobilePay til Kulturgruppen).
Vi glæder os til at se jer
Kulturgruppen, Kølstrup Sogns Beboerforening

![]()

Skriv et svar